Mad er meget mere end energi og næringsstoffer!

Udtrykket at ”spise for at leve” dækker over meget mere end bare at stoppe energi i munden.  Når vi ser på vores daglige indtag af mad og drikke, ser vi det primært som kilder til fedt, kulhydrater, proteiner, vitaminer og mineraler – altså de klassiske næringsstoffer. Det er bare mere komplekst end som så! Der findes nemlig tusinder af andre kemiske forbindelser i maden, der også optages af kroppen.

Mens vitaminer, mineraler og kostfibre i mange år har været betragtet som de sundhedsmæssigt væsentligste forbindelser i grønsager og frugt, har de øvrige stoffers betydning sandsynligvis været stærkt undervurderet. Vi skal her se nærmere på nogle af de stoffer, der kan påvirke vores tarmflora og dermed også vores sundhed.

Fytokemikalier? Er det virkelig sundt?

Selv om kemikalier måske kan lyde som noget du skurer badeværelset i, så kan det altså også dække over stoffer, man finder i planter. I bl.a. grøntsager og frugt findes en stor gruppe stoffer, der under ét betegnes som fytokemikalier. Fyto kommer fra græsk (phyton) og betyder plante. Kemikalie betyder i virkeligheden bare grundstof eller forbindelse af grundstoffer. Så den mulige negative klang af ordet, er nok mest fordi vi er vant til at tale om kemikalier som noget der er frembragt i laboratorier og for det meste er giftigt. Mange ønsker ikke kemikalier i deres mad, men i virkeligheden er noget så simpelt som køkkensalt et kemikalie. Natriumklorid er det grundstof salt består er, som så er blevet raffineret på en fabrik. Så forenklet er fytokemikalier naturlige plantestoffer. Fytokemikalierne sidder for størstedelens vedkommende i skrællen på planter og giver ofte planten dens farve og smag. Fytokemikalier har flere funktioner, men de beskytter bl.a. planten mod skadelig UV-stråling og jo mere og tykkere skræl, desto flere fytokemikalier.

Som med alle andre stoffer kan man ikke bare sige at alle fytokemikalier er sunde. Hovedparten af fytokemikalierne er gavnlige, men der findes også skadelige varianter i eksempelvis svampe. Desuden handler det både når vi taler om mad og kemikalier om, at deres gode/dårlige egenskaber afhænger af hyppighed og mængder.

Fytokemikalierne sidder for størstedelens vedkommende i skrællen på planter og giver ofte planten dens farve og smag.

Hvor anvendes fytokemikalier?

Fytokemikalier er blevet brugt i hele menneskets historie til at forebygge eller helbrede sygdomme. Det skønnes, at ca. 10% af kendte plantearter med forskellige fytokemiske egenskaber kan bruges som medicin (1). På trods af den vedvarende udvikling af den moderne medicin anvendes fytokemiske forbindelser stadig i nogle lande som førstevalg på grund af de lave omkostninger. Så i lande hvor store dele af befolkningen er fattige og lægehjælp ikke er gratis, spiller naturens medicinskab en stor rolle.  Udover at pris og tilgængelighed spiller ind på valget af midler til at forebygge og afhjælpe sygdomme, spiller kultur også ind. Kina og Indien er de lande, der mest bruger fytokemikalier som del af deres kulturelle skikke. De anvendes hovedsageligt som funktionelle fødevarer til daglig brug, men anvendes og anerkendes også som farmaceutiske præparater. Så opsummeret har fytokemikalier i form af frugter, grønsager samt plantedele som rødder, blade eller kerner har altså været anvendt og bliver anvendt som mad og medicin. En forholdsvis ny opdagelse er dog hvordan fytokemikalierne virker, da man nu kan påvise, at forskellige kemiske planteforbindelser kan påvirke vores tarmbakterier og dermed også vores sundhed (1).

Hvordan påvirker fytokemikalier tarmen?

Som tidligere nævnt er fytokemikalier en stor gruppe af stoffer, og når det kommer til påvirkning af tarmens bakterier ser det ud til at især polyfenoler spiller en rolle. Polyfenoler kan vi både få igennem fødevarer som bær, kakaopulver, bønner og nødder, men de kan også fås som kosttilskud.  Polyfenoler er fyldt med antioxidanter og har derfor potentielle sundhedsmæssige fordele. I tarmen ser det ud til at tarmens bakterier og polyfenolerne gensidigt påvirker hinanden. Tarmens bakterier transformerer enzymatisk polyfenolerne, så de bedre kan optages fra kosten, mens polyfenolerne påvirker sammensætningen af tarmens bakterier, så den er mere modstandsdygtig over for patogener (sygdomsfremkaldende bakterier). Specifikke polyfenoler er i stand til at hæmme eller forøge vækst af specifikke bakterier, hvilket resulterer i ændringer i tarmbakteriernes sammensætning. For eksempel resulterer indtagelse af forskellige polyfenoler i forskellige forhold mellem de sunde tarmbakterier (2). At sammensætningen af bakterier i vores tarm er sund, er vigtigt, fordi det kan have stor indflydelse på vores helbred, da flere sygdomme kan knyttes til dysbiose (ubalance i tarmens bakterier, som knyttes til sygdom).

Specifikke polyfenoler er i stand til at hæmme eller forøge vækst af specifikke bakterier, hvilket resulterer i ændringer i tarmbakteriernes sammensætning. 

Så hvad skal jeg spise?

Grundlæggende ændrer forståelsen for fytokemikalier og herunder polyfenoler ikke på de gældende officielle kostråd. Du anbefales at spise varieret og især være opmærksom på de anbefalede 600 g frugt og grønt dagligt. Velvidende at skaldelene har høj sundhedsværdi, så er det især grove grønsager som bælgfrugter, rodfrugter, løgplanter og kål samt masser af bær og frisk frugt. Mange frugter kan sagtens spises med skræl, så køb gerne økologisk grønt så du kan spise eksempelvis kiwi, appelsin- og citronskaller. Husk selvfølgelig altid at vaske/skure frugt og grønt fri for jord, men ellers skal du gerne spise dem så uforarbejdede som muligt for at få de gode fytokemikalier med.

Referencer:

  1. Martinez et al. (2020) Role of the Phytochemical Compounds like Modulators on Gut Microbiota and Oxidative Stress. Current Pharmaceutical Design
  2. Filosa et al. (2018) Polyphenols-gut microbiota interplay and brain neuromodulation. Neural regenaration research

 

 

 

 

 


Nyere artikel