Stress og tarmsundhed

Vi lever alle i en stressende pandemi. Vores moderne livsstil holder det stressende stik konstant tilsluttet, og vi glemmer ofte at trykke på sluk-knappen. Vi oplever alle en eller anden form for stress, det kan både være relateret til vores personlige og professionelle liv. Stress påvirker ikke kun vores daglige liv, men også vores hjernes længerevarende helbred.

At leve et komplet stressfrit liv er svært. Men hvad gør stress egentlig ved vores krop? Det forringer ikke kun korttidshukommelsen, når det fx får dig til at glemme dine kollegers navne i løbet af et vigtigt møde, men har også en negativ effekt på logisk sans, beslutningstagning og hukommelse.

Når akut stress bliver til kronisk stress, såsom at gennemgå en længere-end-forventet pandemi  bliver det endnu værre. Studier har vist, at kronisk stress faktisk kan være skadeligt for menneskets hjerne. Når du oplever stress, producerer din krop et højt indhold af kortisol - “fight or flight” hormonet. Selvom tilstedeværelse af kortisol er nødvendigt, for at kroppen kan udføre daglige funktioner, kan det have ødelæggende virkninger på dit mentale velbefindende og din hjernes sundhed. Flere studier har vist, at et højt niveau af kortisol, kan kobles sammen med angst og stress (1) og kan forstyrre hjernens funktioner ved at forstyrre frigivelsen af vores hjerne kemiske budbringere (neurotransmittere), og det kan have en negativ effekt på vores evne til at tænke (2). Yderligere kan kronisk stress lede til celletab i en af de vigtigste dele af hjernen, som er ansvarlig for hukommelse og læring (præfrontale cortex) (3).

Undersøgelser viser at sundheden i hjerne og tarm er sammenkoblet. Hvordan? Tja, tarmen og hjernen er direkte forbundet via vagusnerven, der konstant sender beskeder fra din tarm til din hjerne og omvendt. Disse kan være beskeder, der hjælper din hjerne med at tage beslutninger om fx fordøjelse og frigivelse af antiinflammatoriske stoffer. Nogle af disse beskeder sendes via små molekyler (metabolitter) der produceres af bakterier i tarmen (4). 

Det viser sig, at stress kan påvirke den nerve der forbinder hjernen og tarmen (vagusnerven), hvilket stopper den i at koordinere vigtig information imellem de to. Derfor påvirker stress både din tarmsundhed og din hjernes sundhed.

Studier viser, at stress kan have en negativ påvirkning på de trillioner af bakterier der lever i din tarm og have en negativ påvirkning på dit mentale velbefindende og humør. Dette via HPA-aksen (hypothalamic-pituitary-adrenal akse) som også er sammenkoblet med andre systemer, såsom immunsystemet, de interne bakterier og blodkarrene i centralnervesystemet (5).

Det er derfor, at vi hos Premind®Biotics, med stor grundighed, udvikler vores produkter med unikke udvalgte nootropics, præbiotika og vitaminer, der støtter vores tarm-hjerne sundhed. Mange botaniske stoffer er rige på fytokemikalier, som er planternes egen forsvarsmekanisme, de har en præbiotisk effekt som gavner tarmsundheden. Produkterne er indkapslet i syrebestandige, smags-neutraliserende kapsler, for at beskytte ingredienserne, og sørger for at de slipper sit fulde potentiale fri, lige der hvor det gør dig godt – i din tarm.

For at støtte dig i at opnå en højere grad af afslapning i dit indre, har vi produceret RO, fyldt med botaniske stoffer som alle er kendte for deres beroligende, hjernesundhedsfremmende egenskaber såvel som deres præbiotiske funktioner, der støtter din tarms mikrobakterier

Lad os dykke ned i nogle af hovedingredienserne i RO og udforske hvordan de kan støtte din sundhed.

Indisk ginseng 

Indisk ginseng - også kendt som Ashwagandha - er en urt fra oldtiden, der kan give ro i dit sind. Den har stressfrigørende egenskaber, gennem reduktionen af stresshormonet kortisol (6).

Derudover viser nye studier at indisk ginseng kan øge forekomsten af probiotiske bakterier, hvilket kan have en positiv effekt på din tarmsundhed (7).

Rhodiola Rosea 

Rhodiola rosea, der minder om den indiske ginseng, er en adaptogen urt med angstdæmpende og beroligende kræfter. Den skulle reducere udmattelse og træthed i stunder med langvarig stress.

Gotu Kola 

Centella Asiatica, også kendt som Gotu Kola, er en urt i både i kinesisk og ayurvedisk medicin. Den er kendt fra gamle dage til at have gavnlige virkninger, på den kognitive funktion, og for at forbedre blodgennemstrømning i hjernen (8).

Jujube frugt 

Ziziphus jujuba, også kendt som jujube, er en frugt, der traditionelt anvendes i kinesisk medicin. Den er høj på antioxidanter og fibre, kendt for sine gavnlige virkninger på fordøjelsen og potentielle reduktion af angst og søvnløshed (9, 10). Derudover har de sukkerarter, der findes i jujube, en positiv effekt på at styrke tarmens foring (11). Foreløbig forskning tyder på, at jujube kan stimulere væksten af gavnlige tarmbakterier som Bifidobacterium, Bacteroides og Lactobacillus (12).

For at opsummere, tilbyder moder natur masser af botaniske planter, der kan hjælpe dig med at gøre dit sind roligt. Du kan finde mange af dem i vores nye produkt, RO, der sammen med en sund livsstil, kan forbedre  dit velbefindende og fremkalde et nyt niveau af ro i dit indre.

For at støtte din hjerne og tarm hele dagen, prøv at parre RO med FOKUS. Du kan også med fordel parre RO med DRØM for den ultimative afslappende følelse både dag og nat.

Læs mere om RO her.

Kilder:

1. Fiksdal et al. (2019):  Associations between symptoms of depression and anxiety and cortisol responses to and recovery from acute stress. Psychoneuroendocrinology; 102:44-52. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30513499/
2. Prager et al. (2009): Stress at the Synapse: Signal Transduction Mechanisms of Adrenal Steroids at Neuronal Membranes. Science Signaling; 2(86)re5 https://stke.sciencemag.org/content/2/86/re5.gloss#:~:text=The%20site%20of%20neuron%2Dto,current%20flow%20through%20ion%20channels
3. Arnsten et al. (2015): The effects of stress exposure on prefrontal cortex: Translating basic research into successful treatments for post-traumatic stress disorder. Neurobiol Stress. ; 1: 89–99. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2352289514000101
4. Carabotti et al. (2015): The gut-brain axis: interactions between enteric microbiota, central and enteric nervous systems. Ann Gastroenterol. ; 28(2): 203–209. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4367209
5. Farzi et al. (2018): Gut Microbiota and the Neuroendocrine System. Neurotherapeutics.; 15(1): 5–22.
6. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5794709/
7. Cooley et al. (2009): Naturopathic care for anxiety: a randomized controlled trial ISRCTN78958974. PLoS One. 2009 Aug 31;4(8):e6628. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19718255/
8. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30654097/
9. Jana et al. (2010): A clinical study on the management of generalized anxiety disorder with Centella asiatica. Nepal Med Coll J;12(1):8-11
10. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20677602/
11. Cesarone et al. (2001): Evaluation of treatment of diabetic microangiopathy with total triterpenic fraction of Centella asiatica: a clinical prospective randomized trial with a microcirculatory model. Angiology;52 Suppl 2:S49-54.
12. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11666124