Hvordan hænger tarmsundhed sammen med mental sundhed?

Tanken om, at vores mave-tarmsystem er relateret til vores tanker og handlinger, ligger dybt i os, hvilket ord som ”mavefornemmelse” eller udtrykket ”sommerfugle i maven” understreger så fint. Derfor er en forståelse for, hvordan vores tarmsundhed kan påvirke vores tanker og adfærd - og omvendt - også en vigtig del af fremtidens forebyggelse og behandling af en lang række sygdomme - såvel psykiske som somatiske.

Hvordan er hjerne og tarm forbundet?

Du har sikkert hørt begrebet ”brain-gut-axis”, som beskriver den biokemiske signalering, der finder sted mellem mave-tarmkanalen og centralnervesystemet. Relationen mellem hjerne og tarm er ret kompleks og deres indbyrdes kommunikation kan inkludere mange af kroppens systemer. Hjernen menes eksempelvis at kommunikere med tarmen gennem vagusnerven, der er en nerve placeret i din nakke lige under hjernen. Da nerven er en af de længste og mest forgrenede nerver i kroppen, påvirker den næsten alle indre organer og sørger blandt andet for de rytmiske bevægelser i tarmene. Udover at være forbundet via nervebaner, så menes hjernens og tarmens kommunikation at gå via tarmhormoner, immunsystemet og mikrobielle metabolitter såsom kortkædede fedtsyrer (1). Opsummeret er der altså god indikation på en ”kommunikationsvej” mellem hjerne og tarm, der anvender neurale, hormonelle og immunologiske ”ruter”. Opstår der kurrer på tråden altså dysfunktion af denne akse, kan det have patofysiologiske konsekvenser for værten - eller på godt dansk vil din tarmflora altså kunne skabe en masse ballade for din sundhedstilstand både fysisk og psykisk.

Relationen mellem hjerne og tarm er ret kompleks og deres indbyrdes kommunikation kan inkludere mange af kroppens systemer. 

Hvad kommunikerer hjernen og tarmen om?

Selv om mekanismerne bag kommunikationen mellem hjerne og tarm stadig ikke er helt afklaret, så er der ingen tvivl om, at de signaler, der sendes frem og tilbage er helt klare. Det er bestemt ikke bare hyggesnak, der kommunikeres mellem hjerne og tarm, men deres indbyrdes kommunikation består bl.a. i vedligeholdelse og koordinering af din mave-tarmfunktion og det feedback hjernen får fra tarmen, kan både have effekt på dit humør, din adfærd og din kognitive funktion. Forenklet kan det altså betyde at der kan være en stor sammenhæng mellem hvordan miljøet er i din tarm og hvilke tanker og følelser, du har (1). Ideen om at mikroorganismer kan være gavnlige for vores sundhed er bestemt heller ikke ny. Allerede i 1910 skrev British Journal of Psychiatry om succesfuld behandling af melankoli med mælkesyrebakterier. En anden tidlig fortaler var russeren Ilya Metchnikoff, der vandt Nobelprisen i fysiologi og medicin i 1908. Han var stor fortaler for fermenteret mælk, som han mente kunne afhjælpe bl.a. træthed og melankoli (2).

Indtil videre er det hjerne-tarm relationen bedst belyst i dyrestudier, hvor man har kunne påvise at stress hos dyrene drastisk ændrer sammensætningen af deres mikrobiom, som er en betegnelse for alle de mikroorganismer herunder bakterier som findes på, og i din krop, og som interagerer med din krop på en positiv måde. Der er desuden påvist at tilførsel af levende bakterier (probiotika) til mus i sterile miljøer kan dæmpe musenes respons på stress (2). Et andet studie har man påvist antidepressiv effekt hos mus ved at give dem præbiotika, som kort forklaret er fødevarekomponenter, der ikke kan fordøjes af menneskers eller dyrs fordøjelsesenzymer, men som stimulerer væksten af gavnlige bakterier i fordøjelsessystemet (3). De netop nævnte eksempler viser primært, at hvis der sker ændringer i bakteriesammensætningen i tarmen, så ser man samtidig en ændring i adfærd. Hvis man skal finde et link den modsatte vej – altså hvor en ændring i hjernen medfører ændring i tarmens bakterier, så findes der et kinesisk studie, hvor man undersøgte tarmfloraen hos kinesiske patienter efter et stroke (blodprop i hjernen). Her så man at sammensætningen af bakterier adskilte sig væsentligt fra den raske kontrolgruppe, hvilket indikerer at ændringerne i hjernen også kunne aflæses i tarmens bakterier (4).

Psychobiotics som udtryk, bruges til at beskrive specifikke probiotika, der, når de indtages i passende mængder, kan give en mental sundhedsmæssig fordel ved at påvirke mikrobiota i værtsorganismen.

Lad revolutionen begynde!

Forståelsen af den indbyrdes påvirkning mellem hjerne og tarm åbner for helt nye ikke-invasive behandlingsmuligheder af diverse lidelser. At påvirke tarmens bakteriesammensætning med probiotika, præbiotika eller særligt tilrettelagte diæter er så godt som bivirkningsfrit. I takt med at der forskes i lindring af stress og depression er der opstået et nyt udtryk kaldet ”psychobiotics”. Psychobiotics som udtryk, bruges til at beskrive specifikke probiotika, der, når de indtages i passende mængder, kan give en mental sundhedsmæssig fordel ved at påvirke mikrobiota i værtsorganismen. Så velvidende at der forskes i anvendelsen af probiotika til mange formål, så kaldes den type der anvendes målrettet mod psykiatriske diagnoser altså psychobiotics eller ”psykobiotika”. Det er der skrevet en hel bog om, nemlig ”The psychobiotic revolution” (5), så hvis du vil dykke længere ned i verden af psykobiotika, er den bestemt værd at læse.

De er, hvad du spiser!    

Selv om fremtiden for at anvende almindelig mad og kosttilskud (pro- og præbiotika) som valid og sikker behandling, så er der stadig mange faktorer, der kan påvirke resultatet af behandlingen. Den største udfordring er at vores bakterier er i konstant forandring alt efter din livsstil. Dine bakterier vokser og formerer sig alt efter hvad du fodrer dem med. Derfor skal en stor del af grundlaget for en gavnlig eller måske endda sundhedsskadelig tarmflora findes i dine kostvaner. Spiser du primært meget forarbejdet mad, der indeholder få fibre, meget fedt og meget sukker (altså en typisk vestlig kost), så vil du ikke kunne gøre en revolutionerende forskel for dit helbred uanset hvor mange gode kosttilskud, du indtager. Der skal kort opsummeret dannes et stabilt grundlag med en sund kost med masser af fibre fra fuldkorn, frugt og grønt samt gode plantebaserede fedtstoffer og kvalitetsprotein kilder sammen med et eventuelt tilskud af præ- eller probiotika før man ser den fulde effekt.

Dine bakterier vokser og formerer sig alt efter hvad du fodrer dem med. Derfor skal en stor del af grundlaget for en gavnlig eller måske endda sundhedsskadelig tarmflora findes i dine kostvaner. 

Trods udfordringerne med helt at kunne styre processen og resultatet ved anvendelse af kost, præ- og probiotika som behandling, så vil det fremadrettet være meget fordelagtigt at overveje hjernens og tarmens rolle i en given lidelse. Når alt kommer til alt ser "bare en mavefornemmelse" ud til at kunne være mere omfattende end ordsproget umiddelbart antyder.

Referencer

  1. Foster et al. (2017) Stress & the gut-brain axis: Regulation by the microbiome. Neurobiology of Stress 7; 124-136
  2. Bastiaanssen et al. (2018) Making sense of… the microbiom in psychiatry. International Journal of Neuropsychopharmacology 22; 37-52.
  3. Burokas et al. (2017) Targeting the microbiota-gut-brain axis: Prebiotics have anxiolytic and antidepressant-like effects and reverse the impact of chronic stress in mice. Biol Psychiatry 82; 472-487
  4. Yin et al. (2015) Dysbiosis of gut microbiota with reduced tri-methylamine‐N‐oxide level in patients with large‐artery ath-erosclerotic stroke  or  transient  ischemic    J  Am  Heart  Assoc 4:e002699.
  5. Anderson, Scott C., Cryan, John F. & Dinan, Ted (2017): The psychobiotic revolution: Mood, food, and the new science of the gut-brain connection. Washington: National Geographic.

Ældre artikel Nyere artikel