Otte vidunderlige fakta om din tarm

Du kan måske tænke at tarme ikke umiddelbart er det bedste emne at bringe op over en middag eller på en hyggelig familieaften. Forvent dog at samtaler om tarmen ofte ændrer status fra grænseoverskridende til ”breaking news”, når først man får øjnene op for hvor fantastisk et organ din tarm er og hvor meget dens velbefindende er afgørende for dit helbred og psykiske tilstand.. Her er en række fakta, der i hvert fald enten vil forundre eller fornøje de fleste.

1. Din tarms bakterier bør være lige så varierede og mangfoldige som klimaet i en regnskov

Når man tænker på regnskoven, vil de fleste nok få billeder af et væld af eksotiske planter og en hel Noahs ark af dyrearter med alt fra insekter og krybdyr til smukke fugle og pattedyr.  En sund tarm har lige så meget variation af mikroorganismer som eksempelvis bakterier og svampearter og i rigelige mængder som en sund regnskov har dyr og planter. For at brødføde og dyrke så komplekst et økosystem som din tarm, er variation i kosten afgørende. Derfor skal den gerne have masser af frugt og grønt, gode fedtstoffer som olier og nødder og proteinkilder som bælgfrugter, fisk eller fjerkræ. En varieret kost vil først og fremmest sikre en god tilførsel af kulhydrat, fedt, protein, vitaminer og mineraler, men også vigtige kostfibre, der i høj grad fungerer som næring for dine tarmbakterier.

2. Din tarm beskytter dig mod sygdomme

Din tarm gør meget mere end bare fordøje den mad, du spiser (hvilket dog i sig selv er en ret vild opgave!). De mange billioner bakterier i tarmsystemet fungerer nemlig som forsvarsværk mod skadelige bakterier fra mad eller det omkringliggende miljø. Derfor er tarmen en afgørende del af dit immunforsvar. De gode bakterier i din tarm uskadeliggør potentielt farlige bakterier ved at sænke surhedsgraden i tarmen. Det sure miljø skaber dårlige betingelser for de indtrængende bakterier, som dermed har svært ved at overleve. Derfor udgør din tarm den største del af dit immunsystem, fordi den er vært for de fleste af kroppens bakterier (1).

3. Dine tarmbakterier kan afsløre, hvordan du tilbragte dine første leveår

Vores bakterier i tarmen påvirkes af det miljø, vi befinder os i. Allerede ved fødslen danner du grundlaget for din kommende tarmflora, men der er stor forskel på, om du er født vaginalt eller ved kejsersnit. Er du født ved kejsersnit modtager du ikke en starterkultur af mikroorganismer fra fødselskanalen og har dermed et mindre varieret udgangspunkt at arbejde videre med. Konsekvensen af dette kan være en forhøjet risiko for at udvikle bl.a. allergier og intolerancer. 

Vores tarmflora opbygges især i de første tre år af vores levetid og derfor vil din tarmflora bære præg af din fødsel, om du er født i byen eller på landet samt hvad dine første måltider bestod af, eksempelvis om du blev ammet eller fik flaske. De stammer af bakterier, der findes i og på din krop vil nemlig være vidt forskellige alt efter om du har haft kontakt med muldjord og masser af dyr frem for at vokse op i byen med mindre jord under neglene. Jo mere dit tarmsystem har været udsat for, jo bedre er dit immunsystem sandsynligvis. Så hvis du er blevet ammet, har spist lidt sand i sandkassen, fået jord på knæene i baghaven, krammet hunde og katte, ikke levet helt sterilt og haft en stor familie omkring dig fra fødslen af, så vil din tarmflora sandsynligvis have fået de bedst tænkelige vækstbetingelser.

4. Dine tarmbakterier kan påvirke psyken

Selv om din sammensætning af de mange millioner af tarmbakterier du har er lige så unik som dit fingeraftryk, så kan der stadig tegnes ”tarmprofiler”, hvor man generelt kan se en tendens på typer og mængder af bestemte bakterier i den menneskelige tarm. Derfor kan man udlede at sammensætningen af bakterier i en tarm ofte ser anderledes ud hos personer med depression sammenlignet med personer, der ikke lider af depression. Ud fra disse studier kan man begynde at justere på eksempelvis kosten for at fodre på de gode bakterier, der er i undertal i den deprimeredes tarm. Ved depression kan man især se mangel på en række Bifido-bakterier samt en stor gruppe af Lactobacillus-bakterier (2). Hvis man vil gøde disse bakterier i tarmen med mad, så kan de eksempelvis godt lide inulin, der findes i jordskokker, linser, løg, hvidløg, asparges, bønner, broccoli og bananer. I tarmen fungerer det præcis som med regnskoven fra første fakta – det du gøder vokser, så man kan ændre sin bakteriesammensætning i tarmen med det, man spiser og sandsynligvis også påvirke sin psyke positivt.

5. Din vægt kan påvirkes af tarmbakterier

Som lige nævnt er dine tarmbakterier unikke for dig, men man kan alligevel samle dem i forskellige ”typer” kaldet enterotyper. En enterotype er et karakteristisk system, som bakterierne i den menneskelige tarm er sammensat efter og din enterotype menes at have stor indflydelse på, hvordan du optager mad og medicin (3). Derfor kan der i studier ses en sammenhæng mellem din enterotype og din effekt af forskellige diæter. Flere danske studier har eksempelvis påvist, at du har en god sandsynlighed for et større vægttab på en given diæt, hvis du tilhører enterotypen Prevotella fremfor enterotypen Bacteroides. Alle diæter havde nogenlunde samme kostsammensætning med bl.a. et højt fiberindhold, men gav ikke samme resultat hos deltagerne i studiet (4).

6. Dine tarmbakterier kan påvirkes negativt af et sterilt miljø

At pleje sine tarmbakterier kan være den perfekte undskyldning for lige at lade støvsugeren stå en ekstra dag eller genoverveje brugen af desinfektionsmiddel. I en tid hvor en verdensomspændende epidemi stadig truer, så kan det virke ret provokerende at opfordre til at være mindre bakterieforskrækket, men det er grundlæggende meget få bakterier i vores hverdag, der er sygdomsfremkaldende. Du skal selvfølgelig holde en god håndhygiejne, køkkenhygiejne og toilethygiejne, men lidt støv i krogene og naturlige bakterier fra dine husdyr, lidt sand fra skoene og andre naturlige bidrag til dit hjemlige økosystem, er gavnligt for dit immunforsvar. Især hos børn skal et immunsystem trænes i at kende ufarlige bakterier fra potentielt skadelige bakterier, så hvis du lever lige så rent som på en operationsstue, så kan det påvirke dine tarmbakterier og dermed dit immunsystem negativt.

7. Sygdomme kan bekæmpes med bakterier

Som tidligere nævnt er langt størstedelen af de bakterier, vi møder i vores hverdag ret fredelige, men der er selvfølgelig bakterier, vi ved er sygdomsfremkaldene. Det er eksempelvis Clostridium difficile (C. difficile). Dette er en bakterie, som forårsager diarré og tarmbetændelse, der især rammer svækkede ældre og kronisk syge patienter i behandling med antibiotika. C. difficile udgør derfor en stor udfordring for sygehusene, men heldigvis har man konstateret at netop denne bakterie kan bekæmpes med andre, godartede bakterier. Så ved tilførsel af bestemte mælkesyrebakterier kan man bekæmpe C. difficile dels ved tilskud af probiotika som kosttilskud, men tilstanden kan også bedres i milde tilfælde ved at spise yoghurt og andre syrnede mejeriprodukter (5).

8. Dine tarmbakterier udgør kun en lille del af din kropsvægt

Den menneskelige krop indeholder billioner af mikroorganismer og så kunne man godt forvente, at de udgjorde en stor del af vores kropsvægt. Man skal bare huske på hvor lille en bakterie er og derfor udgør mikroorganismer som tarmbakterier kun ca. 1 til 3 procent af din krops vægt. En voksen mand på 90 kg vil derfor have fra 900 g til knapt 3 kg mikroorganismer i sin krop, mens en kvinde på 65 kg vil indeholde fra 650 g til knapt 2 kg. Uanset om dine tarmbakterier vejer meget eller lidt, så er spiller de en kæmpe rolle for din sundhed – både fysisk og mentalt. Så derfor skal du værdsætte at de er en del af dig og sikre dem varieret og lækker mad og dermed gode vækstbetingelser. 

Referencer

1. Kau et. Al (2011). Human nutrition, the gut microbiome, and immune system: envisioning the future. Nature. ; 474(7351): 327–336
2. Anderson, Scott C., Cryan, John F. & Dinan, Ted (2017): The Psychobiotic Revolution: Mood, Food, and the New Science of the Gut-Brain Connection. Washington: National Geographic
3. https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2011/2011.4/hvilken-mavetype-er-du/
4. https://medium.com/microbial-instincts/baseline-gut-microbes-can-predict-diet-outcomes-d8e98760cabd
5. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/sygdomme/tarminfektioner/diar-foraarsaget-af-antibiotikabrug/