Mave-tarmkanalen som går fra munden og hele vejen ned til anus, har en svimlende længde på op til 9 meter! (6) Den er lavet af mange dele, men i denne blog vi vil hovedsagelig fokusere på tyndtarmen, da det er her tæt/utæt debatten holder til.  

Tarmvæggene består af epitelceller (celler der dækker kroppens indre og ydre overflader), der holdes tæt sammen af komplekse membranproteiner. Under dette beskyttelseslag, findes ca. 80% af immunsystemet – her ligger det klar til at rykke ud, når ubudne gæster i form af vira, dårlige bakterier og f.eks. giftige sporer er sluppet igennem spiserøret og hele vejen ned til tarmen, hvor de for alvor kan lave ballade, hvis ikke tarmvæggen holder tæt og immunsystemet er i god stand (7).   

Oven på epitelcellerne i tarmen, er der et lag tykt gel-lignende slim, der beskytter tarmvæggen mod fordøjelsesenzymer (enzymer er tarmens sakse, som nedbryder føden til mindre molekyler som vi kan optage) og tarmbakterier. Tarmmikrobiotaen er placeret over det førnævnte slimlag, og findes hovedsageligt i tyktarmen, som er den nederste del af tarmen inden den bliver til anus.

Tarmmikrobiotaen er en samling af billioner af bakterier, der blandt andet hjælper med at omsætte maden du indtager, stimulerer immunforsvaret, beskytter mod dårlige bakterier og understøtter slimlaget (8). Denne komplekse struktur giver integritet til tarmvæggen og sørger for, at ingen ubuden gæst (Her kan der være tale om toksiner, bakterier eller ufordøjede fødevarepartikler) kommer ind i blodstrømmen. (9) 

Så hvad er al denne ballade med en utæt tarm?  

For det første er den menneskelige tarm ment til at være midlertidigt "utæt" efter et måltid. Det er jo sådan, at alle næringsstoffer du har indtaget og fordøjet, kan absorberes i blodbanen. I en normal tarm, udløses der en betændelsestilstand (postprandial endotoksæmi) efter et måltid – vel at mærke med vilje (10). Det lyder hverken kontrolleret eller rart, men hvis læger ikke bekymrer sig om det, skal du heller ikke. Denne tilstand forekommer ca. 4 timer efter et måltid og tillader at alle næringsstoffer og produkter fra bakteriel aktivitet, f.eks. Vitamin K og kortkædede fedtsyrer, når frem til blodbanen som det skal. 

Så hvorfor er udtrykket "utæt tarm" på alles tunge, hvis alle tarme bliver midlertidigt utætte?  

Ny forskning viser, at vores moderne livsstil, herunder forstås en vestlig kost med højt alkoholindtag, kalorietæt og næringsfattig mad, misbrug af smertestillende midler (11) og høj stress kan forårsage utæt tarm. De førnævnte dele af den såkaldte vestlige livsstil, kan føre til ubalance i tarmen (dysbiose) og et tab af integritet af de proteiner der forbinder epitelcellerne, hvilket dermed tillader fødevarepartikler, bakterier og toksiner, at komme ind i blodstrømmen permanent – altså partikler som vi ikke ønsker skal flyde rundt i vores blod.  

Dette stimulerer på sigt immunforsvaret, da immunforsvaret er aktivt under betændelsestilstand, hvilket kroppen tolker det som, når vi har fremmedpartikler flydende rundt i blodbanen. Hermed kan der forårsages en kronisk betændelsestilstand, da immunforsvaret forsøger at komme af med de partikler der er trængt igennem tarmvæggen. Alt dette, har desværre vist sig at kunne spille en rolle i udviklingen af ​​kroniske sygdomme (12). Vi forsøger ikke at male fanden på væggen men sandheden er også bare, at der findes slemme ting som vores medicinalindustri ikke gør nok godt for at bekæmpe for nuværende. Netop derfor har vores CEO, Ali Kazemi, som selv kommer fra medicinalindustrien, startet PREMIND®BIOTICS og forskningen i tarmbakterier og udvikling af vidensbaserede præbiotika.  

Vores anbefaling

Med al denne nye, og ærligt talt overvældende, information spørger du dig måske, hvad nu? Hvordan kan jeg undgå at udvikle en utæt tarm?  

Du skal dog ikke frygte for meget, da din tarmmikrobiota er der for at hjælpe dig med at styrke tarmlaget og kan komme dig til undsætning.  

Især bakteriearten Akkermansia Municiphila (som bogstaveligt talt betyder slimelskende), hjælper med at opbygge et sundt og stærkt slimlag udenpå epitelcellerne i tarmen. Undersøgelser viser, at indtagelse af vilde blåbær kan øge mængden af ​​denne tarmbakterie (13). Dette er netop også årsagen til, at vi har brugt denne specifikke ingrediens i bl.a. vores produkt IMMUN. 

Derudover producerer tarmbakterierne Roseburia og Feacalibactrium kortkædede fedtsyrer (SCFA) som propionat og butyrat, der er vigtige fødekilder for cellerne i tyktarmens foring (colonocytter), og er afgørende for at give integritet samt bekæmpe slimhindebetændelse (14).  

Bakterier elsker præbiotika – et fancy navn på fødevarer, der fodrer bakterier, såsom fibre og antioxidanter som polyfenoler. For at styrke din tarmforing, skal du sørge for at medtage masser af farverige og fiberrige grøntsager i din kost (tænk på grønkål, broccoli, artiskok, rødkål og asparges) (15). 

En lige så vigtig pointe er, at begrænse forbruget af såkaldte proinflammatoriske fødevarer, såsom alkohol, forarbejdede fødevarer (fastfood, chips, cookies) og store mængder smertestillende midler.  

Dette var blot en hurtig gennemgang, tips og tricks til at undgå betændelse og en utæt tarm. Vi vil anbefale at man supplerer en god og alsidig kost med et præbiotisk supplement, såsom IMMUN, som er specifikt fremstillet til at forbedre den overordnede tarmsundhed samt kan bruges præventivt i forebyggelsen af utæt tarm.  

Trust your gut. 

Kilder:

1. Michielan et al. (2015): Intestinal Permeability in Inflammatory Bowel Disease: Pathogenesis, Clinical Evaluation, and Therapy of Leaky Gut. Mediators Inflamm.;2015:628157.https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26582965/ https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29141885/)   

2. Visser et al. (2009): Tight junctions, intestinal permeability, and autoimmunity: celiac disease and type 1 diabetes paradigms. Ann N Y Acad Sci.; 1165:195-205. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19538307/   

3. Bosi et al. (2006): Increased intestinal permeability precedes clinical onset of type 1 diabetes. Diabetologia; 12:2824-7. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17028899/  

4. Sun et al. (2018): Insights into the role of gut microbiota in obesity: pathogenesis, mechanisms, and therapeutic perspectives. Protein Cell; 5:397–403. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5960470/ 

5. Leech et al. (2019): Risk factors associated with intestinal permeability in an adult population: A systematic review. Int J Clin Pract.; 10:e13385. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31243854/ 

6. Hounnou et al. (2002): Anatomical study of the length of the human intestine.; 5: 290-4. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12497219/ 

7. Vighi et al. (2008): Allergy and the gastrointestinal system. Clin Exp Immunol.; 150: 3-6. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2515351/  

8. Valdes et al. (2018): Role of the gut microbiota in nutrition and health. BMJ; 361:k2179. https://www.bmj.com/content/361/bmj.k2179 

9. Vancamelbeke et al. (2017): The intestinal barrier: a fundamental role in health and disease. Expert Rev Gastroenterol Hepatol.; 9: 821-834. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28650209/ 

10. Herieka, M. & Erridge, C. (2013): High-fat meal induced postprandial inflammation. In: Molecular nutrition & food research, vol. 58, issue 1, pp. 136-146 (2014). Available at: https://doi.org/10.1002/mnfr.201300104.

11. Leech B, McIntyre E, Steel A, Sibbritt D. Risk factors associated with intestinal permeability in an adult population: A systematic review. Int J Clin Pract. 2019 Oct;73(10):e13385. doi: 10.1111/ijcp.13385. Epub 2019 Jul 5. PMID: 31243854.

12. Bradley Leech, Janet Schloss, Amie Steel (2019): Association between increased intestinal permeability and disease: A systematic review, Advances in Integrative Medicine, 

Volume 6, Issue 1, 2019, pp. 23-34, ISSN 2212-9588, https://doi.org/10.1016/j.aimed.2018.08.003.  

13. Rodríguez-Daza, MC., Daoust, L., Boutkrabt, L. et al. Wild blueberry proanthocyanidins shape distinct gut microbiota profile and influence glucose homeostasis and intestinal phenotypes in high-fat high-sucrose fed mice. Sci Rep 10, 2217 (2020). https://doi.org/10.1038/s41598-020-58863-1 

14. Canani, R. B., Costanzo, M. D., Leone, L., Pedata, M., Meli, R., & Calignano, A. (2011). Potential beneficial effects of butyrate in intestinal and extraintestinal diseases. World journal of gastroenterology, 17(12), pp. 1519–1528. https://doi.org/10.3748/wjg.v17.i12.1519

15. Davani-Davari, D., Negahdaripour, M., Karimzadeh, I., Seifan, M., Mohkam, M., Masoumi, S. J., Berenjian, A., & Ghasemi, Y. (2019). Prebiotics: Definition, Types, Sources, Mechanisms, and Clinical Applications. Foods (Basel, Switzerland), 8(3), pp. 92. https://doi.org/10.3390/foods8030092